fredag den 18. april 2008

Det blå segment


Selvtillid og forbrug

Den blå trommer utålmodigt på rattet i den nye Mercedes, mens han venter på at tale med en kunde i mobiltelefonen. Tid er penge, og den blå arbejder hårdt i det private erhvervsliv, hvor han har nået toppen af karrierestigen eller er på vej derop. Janteloven finder ikke megen sympati blandt de blå, for “det gælder om at vinde, ikke bare om at være med”.

Krydset sættes ved Venstre og de konservative, og aviserne hedder Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Børsen. De skimmes hurtigt, for der er ikke tid til fordybelse.

Internet, mobiltelefoner og andet teknologisk isenkram er et hit blandt denne gruppe - og de har råd til det: De blå danskere er den gruppe, der har absolut flest penge.

Selv om de blå er den gruppe, der tilbringer mest tid på arbejdet, er fritiden også aktiv. Kulturelt foretrækker han den etablerede operaforestilling på Det Kongelige Teater, hvor han tropper op med sin elegante kone - for at se og for at blive set.

Ingen kommentarer: